|
|  |


| I 2003 blev der foretaget ændringer i den del af våbenloven, som omhandler knive: På steder hvortil der er offentlig adgang er det forbudt at bære kniv med mindre det sker under udøvelse af bærerens erhverv eller fritidsinteresse. Undtaget herfra er foldeknive med en bladlængde på max. 70 mm som ikke kan fastlåses i udfoldet stand. Dette betyder at såfremt man normalt altid går med sin lommekniv på sig, skal man vælge en model med en bladlængde på max 70 mm og som ikke kan låse bladet, samt åbnes med to hænder. For de større knive , låseknive og multitænger betyder det at kniven kun kan medtages offentligt i forbindelse med udøvelsen af erhverv eller fritidsinteresse. Man kan altså eksempelvis transportere sin kniv hjemmefra og til lystfiskerpladsen, men hvis man på vej hjem får lyst til at fejre fangsten på en café, er det ikke tilladt at bære kniven der. Det er heller ikke tilladt at lade en sådan kniv ligge i bilen med mindre man kan godtgøre at den er en relevant del af ens arbejdsværktøj eller fritidsudrustning og er undervejs mellem hjemmet og destinationen hvor den lovligt kan anvendes. Desuden er sikkerheden i de fleste lufthavne skærpet meget igennem de seneste år, så selv en lille lommekniv må ikke medbringes i kabinen men skal checkes ind med bagagen. | | | Ovenstående er i store træk de konsekvenser, som ændringerne i våbenloven har haft for brugere af knive. Våbenloven i sin fulde ordlyd kan findes på Bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer
| | Danmark har som det eneste land i verden en så stram lovgivning vedrørende knive og derfor laves Leatherman & Victorinox knivene specielt til Danmark. Dette betyder at man skal afholde sig fra at købe Leatherman & Victorinox i udlandet, dette være sig en udlandsk webshop eller på ferien rundt om i verden.
| | | | To håndsbetjent kniv: Kniven kan kun åbnes med 2 hænder, denne udgave er lovlig. | | En håndsbetjent kniv: Kniven kan åbnes med en hånd, denne udgave er ulovlig. Straffen for en enhåndsbetjent kniv er første gang 5000 kr. anden gang kan man straffes med fængsel. |
Blankvåbentilladelse:
Helt centralt, når vi taler om blankvåben tilladelser, er BEK nr. 997 af 19/10/2009 Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. (BEK) hvor der står følgende: § 15 stk. 1, nr. 1 Det er forbudt uden tilladelse fra politidirektøren at erhverve, besidde, bære eller anvende skarpe våben eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm. Det er altså kun knive med over 12 cm klinge der kræver en tilladelse (vi ser her bort fra enhåndsbetjente foldeknive o. lign., som altid kræver en tilladelse) I samme paragraf er dog beskrevet en række konkrete tilfælde hvor der ikke kræves en tilladelse, selv om kniven har en klinge på over 12 cm. § 15 stk. 3. Dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, kan uanset stk. 1, nr. 1, uden tilladelse anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller sportsdykning, hvis de er udformet hertil. De nævnte våben kan erhverves, besiddes og bæres til den nævnte brug. De kan endvidere overdrages eller overlades til andre, hvis det må antages, at erhververen eller modtageren kun vil anvende dem som anført.
En blankvåbentilladelse kan erhverves hos politiet normalt helt uden problemer
Man skal være min. 18 år indtil da skal købet ske i forældrenes navn og forældrene er dermed ansvarlige for evt. misbrug
Ansøgning kan afhentes på politistationen
|
|